1. TILMELDING:
- Udfyld rubrikkerne i skemaet på det enkelte holds side, og indsend. Vi besvarer din tilmelding så hurtigt vi kan, men der kan godt gå et par dage i travle perioder
- Samtidig med indsending af skemaet, indbetaler du kr. 100,- (tilmeldingsgebyr) på mobilepay til Teaterskolen Amager: 362129 eller på bankkonto: 8401 - 0004227700. Husk DELTAGERENS navn på indbetalingen.
- De 100 kr er et tilmeldingsgebyr (som bl.a. dækker vores tid på administration af tilmeldte, kommunikation, betalinger, lærer-puslespil, ventelistejonglering osv.) De 100 kr. er derfor ikke inkluderet i den faste pris for selve undervisningsforløbet.
- Du skal ikke betale for det fulde forløb før du har fået besked om det af os. Vi pusler hold sammen hvert halve år, og du får besked på mail når der er plads til dig og det er tid til betaling.
- Vi starter så vidt muligt med fulde hold. Der er mellem 8 og 16 kursister pr. hold.
- Hvis et hold ikke er helt fyldt, er det muligt at ’hoppe ind’ i starten af en sæson, dog kun max 4 uger inde i forløbet.
- Når du har tilmeldt dig, svarer vi på mail om du er direkte optaget eller sat på listen til næste sæsons opstart. Der er optag hvert halve år – i august og i februar.
- Vi kan desværre ikke tilbyde prøvetimer, selvom mange efterspørger det. Men vi har 8-10 hold hver uge med i alt over 100 kursister, og det forstyrrer alt for meget i den ugentlige undervisning hvis der hver gang kommer nye ansigter ind som både underviseren og kursisterne skal forholde sig til. Så hvis du har brug for at møde os og se teatret inden du starter, så kom til en visning eller en forestillling. Det giver et godt indtryk, og du kan altid stille spørgsmål osv i den forbindelse.
2. PRIS og BINDINGSPERIODE:
- Prisen for en sæson (5 måneders undervisning) incl. afsluttende visning/forestilling er fast: kr. 2.950,- for børne-/ungdomshold, og kr. 3.300,- for voksenhold. Dette dækker udgifter til underviserens løn, drift, husleje, forsikring, forestilling, festivaludgifter, samt evt. rekvisitter, kostumer, m.m.
- Ved senere opstart reduceres prisen naturligvis tilsvarende - det aftaler vi over mail hvis du starter midt i et forløb.
- Alle indbetalinger skal ske på bankkonto: reg.: 8401 konto: 4227700 – eller Mobilepay: 362129.
- Der skal først betales for det fulde forløb når I får besked om det. Så betal venligst ikke ved tilmelding - vent på en bekræftelse og info fra os!
- Husk DELTAGERENS navn på indbetalingen (hvis f.eks. en anden end deltageren indbetaler pengene, kan vi godt komme ud i et detektivarbejde hvis vedkommende har indbetalt i eget navn..)
- ALLE HOLD ER HELÅRSHOLD - men er opdelt i to sæsoner á 5 måneder hver. Derfor betaler og binder man sig kun for et halvt år ad gangen.
- EFTERÅRSSÆSONEN kører fra august/september til februar, og
- FORÅRSSÆSONEN fra februar til juni.
- Alle betaler for en sæson (5 måneder) forud. Uden undtagelser. Når alle dedikerer sig til et halvårsforløb ad gangen, kan alle hvile trygt i at ingen 'går ud' undervejs. Det giver en ro på holdene og bedre arbejdsforhold for alle.
- OBS: Når undervisningen er startet, refunderes deltagerbetalingen ikke. Hvis holdet aflyses af os, betaler vi naturligvis pengene tilbage. Men hvis kursisten selv stopper i utide f.eks. pga. flytning, arbejde eller andre interesser, refunderes betalingen ikke.
3. ØVEDAGE, FORESTILLINGER og VISNINGER:
- Holdene øver fast hver uge, på den dag og i det tidsrum der er beskrevet for hvert enkelt hold. Børne-, junior- og ungdomshold har 2 timer, Voksenhold-skuespilhold har 2 timer og 15 minutter, og Comedyhold 2.5 timer om ugen.
- Underviseren er der senest 15 minutter inden undervisningen starter, så derfra kan man komme ind på teatret.
- Undervisningen starter og slutter til tiden. Vi holder alle tider så præcist som muligt, da det er et travlt hus med mange aktiviteter både før og efter undervisningsholdene.
- Hvis man en dag kommer for sent eller er nødt til at melde afbud f.eks. pga sygdom, skrives det til læreren i holdets interne facebookgruppe (som man bliver tilmeldt ved holdets opstart).
Alle hold laver:
- ARBEJDSVISNING i uge 6 (februar) som 'afslutning' på efterårssæsonen. (der må forventes lidt hjemmearbejde op til visningen, f.eks. tekstindlæring)
- TEATERFORESTILLING til TeaterskoleFestivalen i midt/slutningen af juni som afslutning på hele året. (der må forventes lidt hjemmearbejde op til forestillingen, f.eks. tekstindlæring)
- Nogle hold laver også mindre visninger undervejs, hvis holdet og læreren har lyst til det.
- Comedyholdene laver ikke 'forestilling, men afslutter forløbet med deres egen OPEN MIC på Teater Play, og mulighed for spots undervejs i forløbet, hvis underviseren vurderer at den enkelte er klar til det.
4. KOMMUNIKATION:
- Al kommunikation omkring ind- og udmeldelse og økonomi foregår med ledelsen på mail: kontakt@teaterplay.dk .(og ikke til læreren).
- Når man er optaget på et hold, foregår al kommunikation omkring daglige ting: forsent-meldinger, spørgsmål om rekvisitter, tekster, hvad-skete-der-sidst osv. foregår med læreren i holdets interne facebookgruppe. Der sendes link til kursisterne når holdet starter.
- Man er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, helst på mailen, eller på tlf i dagtimerne (vi har ikke kontortid om aftenen da der kører shows og forestillinger der :-) ) .
- LEDELSEN: kontakt@teaterplay.dk - tlf i dagtimerne: 21 84 57 73
5. TEATRET ER ET LEVENDE TEATERHUS
- Det er vigtigt at vide, at Teaterskolen Amager er en underafdeling af det professionelle Teater PLAY. Teatret kører med store shows og forestillinger næsten hver eneste aften året rundt, og ofte på begge scener. Din undervisning foregår i eftermiddagstimerne inden aftenshowsene, så når dit hold er færdigt gør teatrets personale lynhurtigt klar til aftenens publikum og optrædende.
- Lokalerne skal altid efterlades uden rod, så hvis holdet har drukket kaffe, brugt rekvisitter, stole, borde osv, skal ALT ryddes op inden lokalet forlades. Det gør underviseren sammen med kursisterne.
- Alle kursister over 15 år har gratis adgang til alle Teater Plays store shows og forestilinger. Det gælder efter princippet: 'du kan få plads hvis der ikke er udsolgt', for det betalende publikum har naturligvis førstevælger på pladserne. Som regel får vi altid plads til et par kursister, også til de udsolgte aftener, så måden er enten at blive hængende til showstart og snakke med aftenens afvikler om der er plads, eller forhåndshøre på dagen på mail: kontakt@teaterplay.dk om I kan komme ind samme aften. Der kan ikke reserveres kursistbilletter flere dage i forvejen. Hvis man vil være helt sikker på en plads til de store navne, kan man købe helt alm billet som alle andre.
- Alle kursister uanset alder får 'kursistpris' på køb i baren :-)