Ungdomshold 2 (7. og 8. klasse)

Dette hold er for unge der går i 7. og 8. klasse. 

Her får du professionel dramaundervisning, hvor fantasi, sammenhold og fællesskab er et fælles mål.

Der er selvfølgelig hygge og sjov men bestemt også seriøsitet.
Eleverne bliver dygtige, lærer empati, etik og god gruppedynamik. 

Man tilmelder sig og betaler for 5 måneder ad gangen, og der er forestillinger i uge 6 og til TeaterskoleFestivalen i midten af juni måned. 

Praktisk info:

DAG: 
Onsdage - kl. 16.30-18.30

STED:
Strandlodsvej 7

PRIS: 
2.600,- pr. halvår

Underviser:

Skuespiller CASPAR SAMSØ CLAUSEN

TILMELDING:

VIGTIGT: LÆS DETTE INDEN TILMELDING

1. TILMELDING: 

  • Udfyld rubrikkerne i skemaet herunder, og indsend.
  • Herefter indbetaler du kr. 100,- (tilmeldingsgebyr) på mobilepay til: 65907 eller på bankkonto: 8401 - 0004227700. Husk DELTAGERENS navn på indbetalingen.
  • Det er muligt at starte midt i en sæson (undtagen når holdene er gået i opløb til forestillinger) så tilmeld dig bare, så finder vi sammen ud af hvornår du starter. 
  • Tilmeldingsskemaet skal også udfyldes og indsendes selvom du i første omgang kun vil ha en prøvetime. Dels bliver det nemmere at tilmelde dig endeligt, og dels vil vi gerne vide alder og info på dem der kommer og besøger os. Og de allerfleste vil gerne gå her når de har været til prøvetime, så det letter hele processen. Og hvis du efter prøvetimen ikke vil tilmeldes alligevel, så sletter vi dig bare fra listen igen :-) 
  • Prøvetimer - forklaring: prøvetime kan af gode grunde kun gives når der er et hold i gang man kan komme ind og prøve. F.eks hvis man gerne vil starte til februar, så kan man komme og få en prøvetime i december eller januar. Hvis man starter på et nyt hold efter sommerferien kan man af gode grunde ikke starte med en prøvetime (med mindre man er så hurtigt ude at man kommer til prøvetime på forårsholdene inden sommerferien)  
  • Hvis du tilmelder dig på et tidspunkt hvor det ikke er muligt at få en prøvetime, så dækker dit tilmeldingsgebyr at du i stedet får en personlig rundvisning og en snak med ledelsen.
  • Prøve- eller hilse-timer aftales altid på forhånd med ledelsen: skriv i kommentarfeltet at du gerne vil ha det, så finder vi en dato der passer både dig og holdet. 
  • De 100 kr er et tilmeldingsgebyr (som bl.a. dækker vores tid på administration af tilmeldte, kommunikation, betalinger, lærer-puslespil, ventelistejonglering osv.) OG dækker en prøve/hilsetime. De 100 kr. er derfor ikke inkluderet i den faste pris for selve undervisningsforløbet.

2. PRIS: 

  • Prisen for en sæson (5 måneders undervisning) incl. afsluttende visning/forestilling er: kr. 2.600,- for børne-/ungdomshold, og kr. 2.900,- for voksenhold. Dette dækker udgifter til underviserens løn, drift, forsikring, forestilling, festivaludgifter, samt evt. rekvisitter, kostumer, m.m.
  • Ved senere opstart reduceres prisen naturligvis - det aftaler vi over mail hvis du starter midt i et forløb.
  • Alle indbetalinger skal ske på bankkonto: reg.: 8401 konto: 4227700. 
  • Husk DELTAGERENS navn på indbetalingen! (vi render ofte ind i at skulle finde ud af hvilket barn mon hører til en 'Jørgen Pedersen', hvis en forælder har indbetalt i eget navn..  
  • Der skal først betales når I får besked om det. Så betal venligst ikke ved tilmelding - vent på en bekræftelse fra os. 
  • OBS: Når undervisningen er startet, refunderes deltagerbetalingen ikke. Hvis holdet aflyses af os, betaler vi naturligvis pengene tilbage. Men hvis kursisten selv stopper i utide f.eks. pga. flytning, arbejde eller andre interesser, refunderes betalingen ikke. 

 

3. ALLE HOLD ER HELÅRSHOLD 

  • -men er opdelt i to sæsoner á 5 måneder hver. Derfor betaler og binder man sig kun for et halvt år ad gangen. Holdene følger skolernes år, og starter altid op i september.
  • EFTERÅRSSÆSONEN kører fra september til februar, og FORÅRSSÆSONEN fra februar til juni. I februar (efter skolernes vinterferie) er der altså midtvejs-optag for nye kursister på holdene.  
  • Når alle dedikerer sig til et halvårsforløb ad gangen, kan alle hvile trygt i at ingen 'går ud' undervejs. Det giver en ro på holdene og bedre arbejdsforhold for alle. 

 

4. FORESTILLINGER: 

  • Alle hold laver:
  • ARBEJDSVISNING i uge 6 (februar) som 'afslutning' på efterårssæsonen.
  • TEATERFORESTILLING til TeaterskoleFestivalen i midt/slutningen af juni som afslutning på hele året.
  • Nogle hold laver også mindre visninger undervejs, hvis holdet og læreren har lyst til det. 

 

5. KOMMUNIKATION: 

  • Al kommunikation omkring ind- og udmeldelse og økonomi foregår med ledelsen på mail: kontakt@teaterplay.dk .(og ikke til læreren).
  • Al kommunikation omkring daglige ting: forsent-meldinger, spørgsmål om rekvisitter, tekster, hvad-skete-der-sidst osv. foregår med læreren i holdets facebookgruppe..Ved børn og unge under 18 år, skal mindst én forælder være tilmeldt denne gruppe.
  • Man er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, helst på mailen, eller på tlf i dagtimerne (vi har ikke kontortid om aftenen da der kører shows og forestillinger der :-) ) .

TILMELD DIG HER:

Husk at læse ovenstående informationer inden du tilmelder dit barn.

JA, Selvfølgelig :)