VOKSENHOLD

Vi har skuespil-voksenhold for alle over 18 år. Holdene er inddelt i begyndere og let øvede, samt alder.

Vi går ikke selv ret meget op i det med alderen, men det gør mange kursister, så derfor har vi delt disse hold lige omkring de 30 år. Så der er hold for dig mellem 18 og 29 år, og så hold for dig over 30 år (ingen øvre grænse, dog er det sjældent at deltagerne på dette hold er over 55). 

Vi er ikke krakilske omkring inddelingen, og hvis man som 27-årig føler sig bedre tilpas med de rigtigt voksne over 30 år, så er man velkommen til at melde sig til det voksne-voksne-hold :-) 


I forløbet kommer man til at afprøve eksempler på forskellige skuespilteknikker, og får både teori og praksis med.

Der arbejdes med flere forskellige teknikker og indgangsvinkler, og både med improvisationer og tekster.

Ud over de specifikke metoder, er der stor fokus på det nærvær og den tilstedeværelse der kræves i enhver form for skuespil. 


Man tilmelder sig en sæson ad gangen, men man kan godt 'fortsætte' på næste sæson hvis man har lyst.

En sæson er på 5 måneder, og man betaler for hele forløbet ved opstart. (husk at læse info inden opstart)

Alle forløb slutter med en visning/forestilling for publikum.

Der må forventes lidt hjemmearbejde / forberedelse af og til, f.eks. når der skal findes og læres tekst op til visning/forestilling.


Voksenhold 1

Her kan du tilmelde dig hvis du ikke har prøvet skuespil før, og er ung-voksen.


ALDERSGRUPPE: 18-29 år

NIVEAU: Begyndere

DAG: Mandag

TID: kl. 17.00-19.15

PRIS: kr. 3.300,- pr. halvår.


NÆSTE OPTAG 2024-25:


EFTERÅR 2024

2. sept. 2024 - 3. feb. 2025

Visning/forestilling: 3. februar 2025


FORÅR 2025:

17. februar - 16. juni 2025

Forestilling: 14. og 15. juni 2025

Voksenhold 2

Her kan du tilmelde dig hvis du har noget erfaring med skuespil, enten gået på vores voksenhold 1, eller har gået på f.eks. teater-højskole eller taget andre teaterkurser.


ALDERSGRUPPE: 18+ år

NIVEAU: Let Øvede

DAG: Mandag

TID: kl. 19.45-22.00

PRIS: kr. 3.300,- pr. halvår.


NÆSTE OPTAG 2024-25:


EFTERÅR 2024

2. sept. 2024 - 3. feb. 2025

Visning/forestilling: 3. februar 2025


FORÅR 2025:

17. februar - 16. juni 2025

Forestilling: 14. og 15. juni 2025

Voksenhold 3

Her kan du tilmelde dig hvis du er over 30 år, og holdet er både for begyndere og let øvede. 


ALDERSGRUPPE: 30+ år

NIVEAU: Begyndere og let øvede

DAG: Mandag

TID: kl. 17.00-19.15

PRIS: kr. 3.300,- pr. halvår.


NÆSTE OPTAG 2024-25:


EFTERÅR 2024

2. sept. 2024 - 3. feb. 2025

Visning/forestilling: 3. februar 2025


FORÅR 2025:

17. februar - 16. juni 2025

Forestilling: 14. og 15. juni 2025

UNDERVISERE

om VOKSENHOLD 1 og 2 

Skuespil / div. tekniker


v. LOUISE STRANDGAARD

Kursisterne på dette hold kommer til at stifte bekendtskab med en bred vifte af skuespilteknikker; Stanislavskij, Method acting, Meisner, devising og field technique.

Der vil være både improvisationer og tekstarbejde, og forløbet slutter naturligvis med en optræden for publikum.

om Dittes undervisning af Voksenhold 3


Der arbejdes med tre tilgange til skuespilteknik for at afprøve de forskellige metoder og teknikker for derigennem at udvide paletten af færdigheder. De tre tilgange kan overordnet beskrives som:

1. den psykologiske, hvor der arbejdes med de indre motiverede teknikker fra naturalismen og realismen

2. den fysiske, hvor der sættes fokus på de fysiske og ydre definerede tilgange og

3. den konceptuelle, hvor der leges og eksperimenteres med koncepter, montage og metafiktion.

På holdet bliver disse metoder og teknikker undersøgt og afprøvet for til sidst at blive til en visning/forestilling, hvor de forskellige traditioner og tilgange sættes i spil og i scene.

Udover arbejdet med forskellige skuespilteknikker vil der blive arbejdet med forskellige typer af dramatekster og produktion af samme.


Man behøver ikke at have lavet teater eller drama før, man skal bare have lyst til at udforske, eksperimentere og afprøve.

Ditte sætter tryghed og holdånd højt og arbejder målrettet for at gøre deltagerne på holdet i stand til at lege, eksperimentere og afprøve i et tillidsfuldt fællesskab. Hun er desuden total nørd, hvad angår tekster, teaterhistorie og -traditioner.